Jeg hedder Villy, og I ved hvem jeg er resten af jer ;)
Jeg har nogle minder som I kan læse lidt. Lad os bare begynde!
Mit alder var vidst 7-8 årige, jeg var i Tasiilaq (Grønland).
Jeg boede hos min mor, og søskende. Jeg var den ældste, og den ældste bror var allerede flyttet fra Grønland til DK.
Når, det var mig der laver alt, det var det jeg føler mig. Jeg sku' dit og dat, alt til det der kan klares. Føler mig krænket, og meget bevidst om det.
En dag, ringede min bedstefar, til min mor. Han skulle ha' hjælp, det var weekend.
Det var mig de skulle bruge, vi boede 1.5 km fra deres hus.
Jeg gik, det var morgen kl. 10 tiden, da jeg nåede der, var min bedstefar beruset, men glad attitude.
Ja, det tidspunkt var en restaurant ved hallen lige åbnet, og min bedstefar havde hørt at de lavet et godt stegt smagfuld kylling og pommesfritter. Han sagde: Godt du kom! du skal hente mad til mig ved hallen, og skynd dig, det skal være det*".
Jeg fik penge og gik, der var 2 km til hallen, jeg bestilte kylling og pommes fritter.
De plejer at sige til når de er færdige, så jeg gik lige ud foran og ser fodbold kamp heroppefra.
2 min. efter, begyndte at telefonenbox inde i hallen at ringe.
Jeg tager den jeg er den tætteste på smilende. Jeg tog tlf, og der noget der sagde: "Jeg skal snakke med VILLY", jeg sagde ja det er mig, jeg genkendte ikke lyden, det var min bedstefar, "kom herover dit idiot!" Så sagde jeg "jeg venter på dit mad, og er betalt" Bedstefar:"KOM HER NU!".
Jeg gik bar over til min bedstefar, jeg har altid været bange for ham.
Da jeg bankede på, råbte han"kom ind!", da jeg trådte ind, har jeg altid den tanke jeg ikke kan lide, lang gang, og han sad altid enden af gangen, det var stor hus de bor på.
Jeg kom ind, kom herover sagde han, lige da jeg nåede der, han så sur ud, og meget beruset.
Han sad på stolen, sæt dig ned sagde han foran ham uden stol.
Jeg var på gulvet, lige pluseligt begyndte han at råbe og give mig lusinger og sparkede mig flere gange, indtil jeg løb væk med blåt øje.
Min mor var også bange for ham, så hun sagde ingenting, siden har jeg ikke ville snakke med ham, og jo ældre jeg blev fik jeg lyst til at smadre ham, hvis jeg nu var taget til grønland, ville jeg måske overveje det, men nej han er for gammel nu 81 år gammel er han og hedder morfar, IKKE BEDSTEFAR.
Det er den bedste blog jeg endnu har læst.
SvarSletRørende.
Hej Villy
SvarSletLidt af en sørgelig historie.
Hvordan har du det med den nu, du er blevet voksen?
Hilsen
Peter
Wow er sgu bleven hel paf, ved slet it hvad jeg skal sige. Meget rørende
SvarSletKan huske nogle minder der er værre. Men jeg synes selv jeg har det godt nu. Tak fordi du spurgte Peter.
SvarSletMvh. Villy